Nyheder

Kommende novellesamling af Claus Grymer


Det er med glæde og forventning, at forlaget har skrevet kontrakt med Claus Grymer, der har en lang række bøger bag sig.
“Havet og ingenting” er en novellesamling om møder og afsked, om svigt og (i nogle tilfælde) tilgivelse, om kærlighed og sorg, ja, om liv og død. Selvom dette får det til at lyde, som om novellerne stritter i vidt forskellige retninger, er det en sjældent helstøbt samling, der udkommer i det tidlige forår 2022.
Claus Grymer er fra 1946. Han blev født og havde sin opvækst på Mors. Derfor var det naturligt for ham at tage en journalistuddannelse på Morsø Folkeblad (1970-73). Dertil kom en bifagseksamen i dansk fra Aarhus Universitet.
Fra august 1973 var Claus Grymer freelance-anmelder af litteratur ved Kristeligt Dagblad, og fra juli 1974 fastansat samme sted som litteratur- og teateranmelder samt som kulturjournalist i bredere forstand. Fra 2016 atter freelanceanmelder af litteratur samt kunst
Grymer debuterede som forfatter i1973 med en digtsamling. Har siden udsendt en række andre digtsamlinger, romaner, erindringsprosa og noveller. Han er bosat i Gedved nær Horsens. Var i 47 år gift med lærer Kirsten Tikjøb Grymer, der døde i 2018.