Egon Clausens essayssamling “Vestenvind” blev anmeldt af Claus Grymer d. 22. marts. Grymer skriver bl.a. : “Egon Clausen fremhæver ikke sin fortidige hjemstavn [Hemmet i Vestjylland] på bekostning af sin nuværende [Charlottenlund]. Han er ikke nostalgiker, men realist. Det er et træk, der går gennem hele bogen.” Senere uddyber Grymer: “Bogens komposition er ret vidtfavnende – med eksempler på forfatteren som spids debattør. Det, der for alvor gør bogen vedkommende, er dog de tekster, hvor vi kommer tættest på hans personlige vestjyske relationer.”
Et sidste citat handler om Clausens lidt over 40 illustrationer: “Hans talent inden for dette felt er oplagt.”