Nyheder

En hilsen til forlaget

Digteren Hans Anker Jørgensen har sendt en hilsen til forlaget efter at have læst Egon Clausens essaysamling “Vestenvind”:


“LÆSELYST og LÆGEN UDEN GRÆNSER.
For en måned siden stødte jeg for første gang på forlaget ”Læselyst”. Det var i Ordrup Sognegård, hvor jeg efter min fantastiske gamle ven Egon Clausens foredrag fik hans nyeste bog VESTENVIND – med essays og fine tegninger. Og den bog har faktisk genoplivet min læselyst. Det hænger nok sammen med, at bogen rummer erindringer fra en barndom, der minder om min egen. En barndom, hvor man kom i bad lørdag aften, for at være klar til søndagen, der var hellig – og fri for arbejde. Lektier læste og skrev man om lørdagen – eller tidligt mandag morgen!
Min læselyst blev ikke mindre, da jeg for en uge siden besøgte min barndoms legekammerat Margit Bjeldager og hendes Lise i Trekroner. Lise Kaalund har været ambassadør i flere afrikanske lande, så vi snakkede ikke kun om barndomsminder – og Margits fotografier i min seneste bog, men også om verdens tilstand. Og med mig hjem fik jeg en bog, som jeg har kendt til, men ikke har haft lyst til at læse: Egon Clausens biografi om Vilhelm Beck: GUDS KNALDEPISK. Men den fylder mig nu også med LÆSELYST.”

Forlaget takker for hilsenen.