Johannes Ferdinand Fenger, en grundtvigsk ”missionspræst” i guldalderens tid

349,95 kr.

Af Thomas Uhre Fenger

Johannes Ferdinand Fenger (1805-61) var lærd teolog og folkelig præst og dertil en markant skikkelse i dansk kirkeliv i den spændende epoke, som man kalder guldalderen, en enestående blomstringstid indenfor bl.a. malerkunsten.
Den foreliggende biografi er traditionel derved, at den følger Johannes Ferdinand Fengers liv fra fødsel til død. Men samtidig utraditionel derved, at teksten ledsages af et væld af billeder fra samtiden – malerier, tegninger, litografier, raderinger.

I Johannes Ferdinand Fenger en grundtvigsk ”missionspræst” i guldalderens tid udfolder Fengers tipoldebarn forfaderens mangefacetterede virkeområder. Herunder som et kuriosum, at to af de kendteste Ingemann-salmer ”Julen har bragt velsignet bud” og ”Dejlig er jorden”, kom til verden på opfordring fra Ferdinand.

Thomas Uhre Fenger har tidligere udgivet to erindringsbøger, en kunstbog og 4 skønlitterære bøger.

Beskrivelse

Johannes Ferdinand Fenger er min tipoldefar. Jeg kalder ham for nemheds skyld og også lidt for familiebåndet blot: Ferdinand. Sådan blev han i øvrigt også kaldt af sin nære familie og af sine nære venner, blandt andre af Grundtvig.

Sådan indleder Thomas Uhre Fenger sin biografi om tipoldefaderen Johannes Ferdinand Fenger og hans tid.

Sognepræst Karen Holdt Madsen skriver i sin anmeldelse i Præsteforeningens Blad (6.12.2024), at “Fenger havde et lyst sind, en stærk tro, en beundringsværdig arbejdsmoral og en stor sangglæde; det er ganske enkelt inspirerende at møde en 200 år gammel kollega, hvis dybtfølte motto var: ‘Jeg er tilfreds med mine kår og stoler på mit Fadervor.'”

Helge Torm har anmeldt bogen i Årbog for Historisk Forening for Vestsjælland 2024. Heri skriver han bl.a.:

“Betragtet som helhed er denne biografi om en kendt skikkelse i den danske kirke i årtierne omkring midten af 1800-tallet en helstøbt og velafbalanceret fremstilling, som lægger stoffet frem på en måde, så enhver kan få udbytte ud af at læse det. De mange, velvalgte og godt gengivne malerier og tegninger fra tiden bidrager til at åbne læserens øjne for, hvilke miljøer, fysiske som sociale, Fenger færdedes i. […] Det er imponerende så flot et udstyr, denne bog er kommet i med stift bind – med sædemanden på Lynge mark af Vermehren på forsiden – og god papirkvalitet.”

Yderligere information

Forfatter

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Johannes Ferdinand Fenger, en grundtvigsk ”missionspræst” i guldalderens tid”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *