Claus Lembourn, født 1934, er søn af en dansk far og tysk mor. Under 2. verdenskrig oplevede han familiens splittelse mellem de to nationale identiteter – noget der har præget ham siden. ”Dreng i krig med alle”, der udkom på Forlaget Læselyst i 2021 er Lembourns erindringer fra besættelsestiden. I juni 2022 udkommer hans roman om Berlins fald i 1945. Titlen er “Ildtid”.
Hele sit liv har Claus Lembourn arbejdet med ord og fortællinger. Som forfatter, oversætter, forlagsredaktør, magasinredaktør, tekstforfatter og underviser i kommunikation. Siden slutningen af 1960’erne og til nu har Lembourn udgivet 9 andre bøger.
Lembourn har sit helt eget poetiske sprog, også når det er barske forhold, han beskriver.