Beskrivelse
I Præsteforeningens Blad 12/2014 skrev Mogens Jensen bl.a.:
“Bogen er i en vis forstand en samtalebog, idet forfatteren under skriveprocessen løbende har været i dialog med kunstneren, så dennes synspunkter også kommer til orde i bogen. Det er ligeledes Erik Hagens selv, der har forestået den grafiske udformning af bogen og udvalgt det righoldige billemateriale.
Hvid-Olsen understreger, at han vil tolke Esbjerg-Evangeliet teologisk. Det ses i bogens opbygning, som leder mine tanker hen på titlen på Regin Prenters dogmatik, Skabelse og Genløsning. Efter et kort indledningskapitel følger kapitler om 1) Skabelse og Syndefald, 2) Julen og Jesu Ungdom, 3) Påske og 4) Pinse. Bogen afsluttes med en kort omtale af en stor kirkeudsmykning i Skovlunde kirke, som Erik Hagens er i gang med.”
I novembernummeret 2013 af Magasinet Kunst anmeldte Ole Lindbo “På kant med Jesus”:
“Bogen er [et] godt eksempel på, hvordan kunsten kan gå ind i hverdagen – og på, hvordan kunstnere med mere utraditionelle holdninger kan gå i dialog med kristendommen…”
Anmeldelsen slutter med disse ord: “Stærkt underholdende bog, med mange gode billedeksempler fra Erik Hagens’ store mesterstykke.”
I Kunstmagasinet Janus 3/2013 skrev Jørn Houborg blandt andet:
“Forfatteren, Egil Hvid-Olsen er selv præst i folkekirken og fører med sikker hånd læseren igennem ‘Esbjerg Evangeliet’. Han er langt fra altid enig med Erik Hagens, men uenighed gør stærk!”
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.